Individuel vejledning

Elever og kursister kan selv opsøge studievejlederen pr. mail eller i træffetiderne. Man kan også blive bedt om at komme til samtale hos sin studievejleder.

  • Det kan være lærerteamet for klassen, som har bedt studievejlederen indkalde eleven.
  • Det også være rektor eller vicerektor, som har bedt studievejlederen tale med en elev om højt fravær eller manglende skriftlige afleveringer.

De fleste problemer vil du kunne finde hjælp til at klare hos studievejlederne. De har tavshedspligt, så du trygt kan henvende dig, når der opstår et problem, der påvirker skolegangen. Man bør ikke vente, til problemet er blevet uoverskueligt!

Er der problemer, der er så store, at vi ikke umiddelbart kan klare dem i studievejledningen, kan vi henvise til vores psykolog, som har træffetid og kontor i studievejlederhuset.

Studievejlederne kan også hjælpe dig med individuelle spørgsmål om SU, når du fylder 18 år og hermed bliver berettiget til at få Statens Uddannelsesstøtte.