Optagelseskrav på HF

Du kan søge optagelse på HF efter disse kriterier:

1. Umiddelbart efter 10. klasse

Hvis du opfylder nedenstående kriterier, har du retskrav på at blive optaget på HF.
Du skal have:

  • en uddannelsesplan
  • 10.klasseprøven i dansk, engelsk og matematik (både den mundtlige og den skriftlige prøve i alle tre fag)
  • folkeskolens afgangsprøve i fysik/kemi i 9. klasse eller 10. klasse eller 10. klasseprøven i fysik/kemi i 10. klasse.
  • indstillet dig til folkeskolens afgangsprøve i tysk efter 9. klasse (og aflagt eksamen, hvis faget blev udtrukket til eksamen) eller have aflagt 10. klasseprøven i tysk i 10. klasse.

2. Hvis du ikke kommer direkte fra skolen

Hvis du har været væk fra skolen i mindst et år efter endt 9. klasse, skal du

  • til en optagelsessamtale på Grindsted Gymnasium & HF på grundlag af standpunktskarakterer og prøveresultater fra tidligere skolegang og på grundlag af eventuelle udtalelser om dine kvalifikationer. 
  • eventuelt til en optagelsesprøve på Grindsted Gymnasium & HF

Skolen vil herefter konkret vurdere, om du kan optages på HF.